8/9 2017

Kom med projektchefen helt tæt på byggeriet af fjordforbindelsen

Hen over efteråret inviterer vi ”På tur med projektchefen”. Det er en oplagt mulighed for at komme helt tæt på det store byggeri af Kronprinsesse Marys Bro.

Vores entreprenør er i fuld gang med byggeriet af den kommende fjordforbindelse både på land og til vands. Vi vil gerne fortælle om de mange forskellige aktiviteter, der er i gang og give folk en mulighed for at komme tættere på det store byggeri.

”Det er et stort bygværk, og der er mange spændende finesser og finurligheder i forbindelse med projektet. Vi vil gerne give folk et lille indblik i, hvad det er vi arbejder med og hvilke overvejelser, der ligger bag de forskellige etaper i et sådant byggeri,” siger Henrik Vincentsen, projektchef i Vejdirektoratet.

I første omgang er der planlagt to ture i marken med Henrik Vincentsen. Det første arrangement holder vi torsdag den 14. september kl. 16.30, hvor turen starter på Informationscenter Fjordforbindelsen Frederikssund på Østersvej 4 og temaet er byggepladsen og støbning af pæle. Vi tilbyder en guidet tur ind på byggepladsen, hvor deltagerne kan få et indblik i de arbejder, der er i gang. Lige nu er det opgaven med at støbe pæle, der fylder. Forhåbentlig bliver det også muligt, at komme en tur ud på den dæmning, der er skudt op i Roskilde Fjord hen over sommeren.

Den anden tur vil foregå på Hornsherredsiden den 28. september, hvor turen starter kl. 16.30 fra byggepladsen ved Kystvej 57, og her vil destinationen være en tur ud på dæmningen.

Er der tilslutning til turene, gentager vi dem i oktober måned og temaerne vil blive meldt ud på forhånd.


Praktisk information

Mødested:

Frederikssundsiden: Informationscenter Fjordforbindelsen Frederikssund, Østersvej 4

Hornsherredsiden: Udfor byggepladsen ved Kystvej 57, Tørslev Hage. Det vil være muligt at parkere på byggepladsen


  • Alle er velkomne.
  • Gåturen tager ca. 1 – 1½ time.
  • Ingen tilmelding
  • Husk godt fodtøj


Tur på Frederikssundsiden: 14. september kl. 16.30. Byggepladsen og pælefundering

Tur på Hornsherredsiden: 28. september kl. 16.30. Kom ud på dæmningen på Tørslev Hage



22. feb. 2017 10.15
Vi er klar til at åbne Informationscenter Fjordforbindelsen Frederikssund på Østersvej 4 i Frederikssund. Det sker tirsdag den 28. februar kl. 16.00 – 18.00.
Læs mere
15. feb. 2017 10.13
Vi vil gerne informere dig om anlægsarbejdet og Fjordforbindelsen på en relevant måde. Derfor håber vi, at du vil svare på nogle spørgsmål om, hvad du ønsker dig af kommunikation fra Vejdirektoratet
Læs mere
27. jan. 2017 13.32
​Han kommer til at spare tid. Skal han til København, vil han tage den nye forbindelse. Skal han til Frederikssund, den gamle. Uanset, vil køen blive mindre, fordi trafikken fordeles.​
Læs mere
23. jan. 2017 09.57
Vejdirektoratets broudstillinger åbner for undervisning fra februar 2017. I den forbindelsen inviteres naturfagslærerne i Frederikssund Kommune til introdag til Kronprisesse Marys Bro.
Læs mere
19. jan. 2017 13.25
Læs hvordan det gik til informationsmødet om det forestående anlæsarbejde på Fjordforbindelsen Frederikssund
Læs mere
9. jan. 2017 12.28
Vejdirektoratet giver en status på projektet med anlæg af den kommende motortrafikvej og højbroen over Roskilde Fjord, og vil orientere om de kommende måneders arbejder på projektet.
Læs mere
9. jan. 2017 12.17
Hen over juleferien har vores entreprenør haft travlt med at lave en lille midlertidig dæmning ud i Roskilde Fjord fra Tørslev Hage. Formålet er derfra at gennemføre de geotekniske boringer tættest på land.
Læs mere
22. dec. 2016 16.14
Den nye fjordforbindelse er blot det seneste kapitel i en lang historie om at bygge bro – både bogstaveligt og i overført betydning mellem Hornsherred og resten af kommunen. Fra tidernes morgen har områdets beboere skabt forbindelser over fjorden, så samhandel og samarbejde uhindret kunne sikre fremgang for egnen. Se hvordan 1950'ernes tætte trafik påvirkede området.
Læs mere
22. dec. 2016 16.08
Den nye fjordforbindelse er blot det seneste kapitel i en lang historie om at bygge bro – både bogstaveligt og i overført betydning mellem Hornsherred og resten af kommunen. Fra tidernes morgen har områdets beboere skabt forbindelser over fjorden, så samhandel og samarbejde uhindret kunne sikre fremgang for egnen. Således blev også den nye Kronprins Frederiks bro en succes.
Læs mere
22. dec. 2016 15.57
​Den nye fjordforbindelse er blot det seneste kapitel i en lang historie om at bygge bro – både bogstaveligt og i overført betydning mellem Hornsherred og resten af kommunen. Fra tidernes morgen har områdets beboere skabt forbindelser over fjorden, så samhandel og samarbejde uhindret kunne sikre fremgang for egnen. Se og hør således hvad den første bro over fjorden betød for området.
Læs mere