8/9 2017

Kom med projektchefen helt tæt på byggeriet af fjordforbindelsen

Hen over efteråret inviterer vi ”På tur med projektchefen”. Det er en oplagt mulighed for at komme helt tæt på det store byggeri af Kronprinsesse Marys Bro.

Vores entreprenør er i fuld gang med byggeriet af den kommende fjordforbindelse både på land og til vands. Vi vil gerne fortælle om de mange forskellige aktiviteter, der er i gang og give folk en mulighed for at komme tættere på det store byggeri.

”Det er et stort bygværk, og der er mange spændende finesser og finurligheder i forbindelse med projektet. Vi vil gerne give folk et lille indblik i, hvad det er vi arbejder med og hvilke overvejelser, der ligger bag de forskellige etaper i et sådant byggeri,” siger Henrik Vincentsen, projektchef i Vejdirektoratet.

I første omgang er der planlagt to ture i marken med Henrik Vincentsen. Det første arrangement holder vi torsdag den 14. september kl. 16.30, hvor turen starter på Informationscenter Fjordforbindelsen Frederikssund på Østersvej 4 og temaet er byggepladsen og støbning af pæle. Vi tilbyder en guidet tur ind på byggepladsen, hvor deltagerne kan få et indblik i de arbejder, der er i gang. Lige nu er det opgaven med at støbe pæle, der fylder. Forhåbentlig bliver det også muligt, at komme en tur ud på den dæmning, der er skudt op i Roskilde Fjord hen over sommeren.

Den anden tur vil foregå på Hornsherredsiden den 28. september, hvor turen starter kl. 16.30 fra byggepladsen ved Kystvej 57, og her vil destinationen være en tur ud på dæmningen.

Er der tilslutning til turene, gentager vi dem i oktober måned og temaerne vil blive meldt ud på forhånd.


Praktisk information

Mødested:

Frederikssundsiden: Informationscenter Fjordforbindelsen Frederikssund, Østersvej 4

Hornsherredsiden: Udfor byggepladsen ved Kystvej 57, Tørslev Hage. Det vil være muligt at parkere på byggepladsen


  • Alle er velkomne.
  • Gåturen tager ca. 1 – 1½ time.
  • Ingen tilmelding
  • Husk godt fodtøj


Tur på Frederikssundsiden: 14. september kl. 16.30. Byggepladsen og pælefundering

Tur på Hornsherredsiden: 28. september kl. 16.30. Kom ud på dæmningen på Tørslev Hage



22. dec. 2016 15.46
Den nye fjordforbindelse er blot det seneste kapitel i en lang historie om at bygge bro – både bogstaveligt og i overført betydning mellem Hornsherred og resten af kommunen. Fra tidernes morgen har områdets beboere skabt forbindelser over fjorden, så samhandel og samarbejde uhindret kunne sikre fremgang for egnen. Før det var muligt at køre over fjorden, var der travlt ved den daværende færgeoverfart.
Læs mere
16. dec. 2016 16.22
Den nye fjordforbindelse er blot det seneste kapitel i en lang historie om at bygge bro – både bogstaveligt og i overført betydning mellem Hornsherred og resten af kommunen. Fra tidernes morgen har områdets beboere skabt forbindelser over fjorden, så samhandel og samarbejde uhindret kunne sikre fremgang for egnen. Det hele startede med vikingerne.
Læs mere
15. dec. 2016 12.07
Tirsdag den 13. december åbnede vi dørene til et informationscenter om den kommende fjordforbindelse i Skibby. Omkring 100 gæster valgte at kigge forbi for at se den 300 m2 stor udstilling om den kommende bro.
Læs mere
1. dec. 2016 08.38
Tirsdag den 13. december kl. 14.00 slår vi dørene op for Informationscenter Fjordforbindelsen Frederikssund i Bymidten 10 i Skibby.
Læs mere
28. nov. 2016 10.20
Entreprenøren er i fuld gang med de supplerende geotekniske undersøgelser af undergrunden på fjorden. Undersøgelserne skal give eksakt viden om fjordbundens beskaffenhed og dens bæreevne. Alt sammen vigtig information til detailprojektering af den kommende bro.
Læs mere
2. nov. 2016 09.46
I næste uge går vores entreprenør i gang med de supplerende geotekniske undersøgelser af undergrunden på fjorden. Undersøgelserne skal give eksakt viden om fjordbundens beskaffenhed og dens bæreevne. Alt sammen vigtig information til detailprojektering af den kommende bro.
Læs mere
31. okt. 2016 14.20
I dag har vores entreprenør afleveret en færdig adgangsvej mellem Frederikssundsvej og Marbækvej.
Læs mere
13. okt. 2016 15.31
Det er et stort projekt, at bygge en bro som Kronprinsesse Marys Bro - det kræver alt fra undersøgelser og udgravninger til arkæologi og asfalt. Få et hurtigt overblik over den spændende proces, der startede i 2007 og slutter i 2019.
Læs mere
11. okt. 2016 16.06
Når der bygges nye veje, er udgravningsarbejdet næsten altid med til at afsløre en masse nyt om Danmarks fortid. Udgravningerne ved den nye fjordforbindelse er ingen undtagelse.
Læs mere
3. okt. 2016 12.36
Vejdirektoratet har i dag indgået kontrakt med et europæisk joint venture om milliardopgaven med at bygge en ny højbro og motortrafikvej over Roskilde Fjord syd for Frederikssund.
Læs mere