3/10 2016

Kontrakten på højbroen over Roskilde Fjord er i hus


Kontraktunderskrivelsen er kulminationen på flere års arbejde med planlægningen af den kommende fjordforbindelse og starten på en ny og spændende etape af projektet. Joint venturet består af Rizzani de Eccher (Italien), Besix (Belgien) og Acciona Infraestructuras (Spanien), som alle er store og yderst erfarne entreprenørvirksomheder med bred international erfaring.

"Med dagens underskrifter af totalentreprisen er den nye bro godt på vej og det efter mange års ventetid. Det er til stor glæde for bestyrelsen for Fjordforbindelsen Frederikssund SOV og de mange nuværende og fremtidige interessenter og brugere af broen,” siger Leif Tullberg, bestyrelsesformand i Fjordforbindelsen Frederikssund.

Joint venturet har stor erfaring med totalentrepriser - herunder projektering og anlæg af betonbroer, vejbroer over vand, vejanlæg samt anlægsarbejder i Natura 2000 områder, som er særligt følsomme naturområder. Joint venturet har en række relevante projekter i sin samlede opgaveportefølje, som minder om den opgave, de står foran.


”Det er en stor dag på projektet og for Vejdirektoratet. Med underskrivelsen af totalentreprisen når vi endnu et delmål. Det vindende joint venture leverede det bedste bud både ud fra kvalitet og pris. Jeg ser frem til vores daglige samarbejde frem til broen står færdig til glæde for alle i regionen,” siger projektchef Henrik Vincentsen.

”Samtidig er det godt at se, at selvom joint venture-parterne alle er udenlandske, kommer der alligevel et væsentligt dansk aftryk på opgaven, idet joint venturet har valgt flere danske underleverandører. De har SWECO som rådgiver på bl.a. miljø og geoteknik og MJ Eriksson som underentreprenør på jord- og afvandingsarbejder,” siger Henrik Vincentsen.

I forbindelsen med underskrivelsen af kontrakten fortalte Riccardo de Eccher, direktør i Rizzani de Eccher og repræsentant for joint venturet, at de glæder sig til opgaven og allerede har igangsat mobiliseringen af holdet, der skal gennemføre opgaven. På nuværende tidspunkt lader det til, at de første aktiviteter med landmåling og geotekniske undersøgelser vil blive påbegyndt inden jul, men en egentlig etablering af byggeplads først vil foregå i starten af 2017.


Fakta om projektet

Den kommende bro over Roskilde Fjord er en del af projektet med at anlægge en ny fjordforbindelse, som forbinder Frederikssund og Hornsherred. Fjordforbindelsen bliver en knap 10 km lang 4-sporet motortrafikvej syd for Frederikssund. Og omkring 1,4 kilometer vil ligge på en højbro mellem Marbæk og Tørslev Hage.

Det forventes, at broen åbner for trafik i 2019.

Den samlede pris på projektet er omkring 2 mia. kr.

Fakta om joint venture

Rizzani de Eccher s.p.a er en italiensk entreprenørvirksomhed, som beskæftiger sig med anlæg af broer, tunneler, veje, jernbaner samt større bygninger over hele verdenen. Firmaet ejer flere firmaer, der er specialiseret i at bygge udstyr til at bygge konstruktioner med. Virksomheden blev grundlagt i 1831 og er fortsat familieejet.

N.V. Besix S.A. er en belgisk entreprenørvirksomhed, som beskæftiger sig med anlæg af broer, tunneler, veje, jernbaner samt større bygninger. Virksomheden blev grundlagt i 1909 og er placeret i Bruxelles og opererer primært i Europa, Nord- og Centralafrika, Mellemøsten, Centralasien samt Australien.

Acciona Infraestructuras S.A. er en spansk entreprenørvirksomhed af broer, tunneler, veje, jernbaner samt større bygninger over hele verdenen. Virksomheden er kendt for sin store fokus på R&D (Research and Development). Virksomheden blev grundlagt i 1997 efter fusionen af MZOV og Cubiertas y Tejados. ACCIONA Infraestructuras S.A. er et datterselskab af Acciona S.A.

Fakta om Fjordforbindelsen Frederikssund SOV

SOV står for Selvstændig Offentlig Virksomhed.

Fjordforbindelsen Frederikssund SOV's formål er etablering af en ny fjordforbindelse ved Frederikssund, og et betalingsanlæg. Endvidere skal Fjordforbindelsen Frederikssund SOV optage lån til finansiering af projektet og har i forlængelse heraf desuden til formål at opkræve betaling for passage af biler til brug for tilbagebetaling af lånet, samt at etablere, drive og vedligeholde et betalingsanlæg.

Fototekst: De underskrivende parter Henrik Vincentsen, projektchef i Vejdirektoratet; Jens Holmboe, vejdirektør, Vejdirektoratet; Riccardo de Eccher, direktør i Rizzani de Eccher; Purificacion Torreblanca García, Roads, Bridges & Special Structures Unit Director i Acciona Intraestructuras og Jean Polet, General Manager Europe i Besix.

22. dec. 2016 15.46
Den nye fjordforbindelse er blot det seneste kapitel i en lang historie om at bygge bro – både bogstaveligt og i overført betydning mellem Hornsherred og resten af kommunen. Fra tidernes morgen har områdets beboere skabt forbindelser over fjorden, så samhandel og samarbejde uhindret kunne sikre fremgang for egnen. Før det var muligt at køre over fjorden, var der travlt ved den daværende færgeoverfart.
Læs mere
16. dec. 2016 16.22
Den nye fjordforbindelse er blot det seneste kapitel i en lang historie om at bygge bro – både bogstaveligt og i overført betydning mellem Hornsherred og resten af kommunen. Fra tidernes morgen har områdets beboere skabt forbindelser over fjorden, så samhandel og samarbejde uhindret kunne sikre fremgang for egnen. Det hele startede med vikingerne.
Læs mere
15. dec. 2016 12.07
Tirsdag den 13. december åbnede vi dørene til et informationscenter om den kommende fjordforbindelse i Skibby. Omkring 100 gæster valgte at kigge forbi for at se den 300 m2 stor udstilling om den kommende bro.
Læs mere
1. dec. 2016 08.38
Tirsdag den 13. december kl. 14.00 slår vi dørene op for Informationscenter Fjordforbindelsen Frederikssund i Bymidten 10 i Skibby.
Læs mere
28. nov. 2016 10.20
Entreprenøren er i fuld gang med de supplerende geotekniske undersøgelser af undergrunden på fjorden. Undersøgelserne skal give eksakt viden om fjordbundens beskaffenhed og dens bæreevne. Alt sammen vigtig information til detailprojektering af den kommende bro.
Læs mere
2. nov. 2016 09.46
I næste uge går vores entreprenør i gang med de supplerende geotekniske undersøgelser af undergrunden på fjorden. Undersøgelserne skal give eksakt viden om fjordbundens beskaffenhed og dens bæreevne. Alt sammen vigtig information til detailprojektering af den kommende bro.
Læs mere
31. okt. 2016 14.20
I dag har vores entreprenør afleveret en færdig adgangsvej mellem Frederikssundsvej og Marbækvej.
Læs mere
13. okt. 2016 15.31
Det er et stort projekt, at bygge en bro som Kronprinsesse Marys Bro - det kræver alt fra undersøgelser og udgravninger til arkæologi og asfalt. Få et hurtigt overblik over den spændende proces, der startede i 2007 og slutter i 2019.
Læs mere
11. okt. 2016 16.06
Når der bygges nye veje, er udgravningsarbejdet næsten altid med til at afsløre en masse nyt om Danmarks fortid. Udgravningerne ved den nye fjordforbindelse er ingen undtagelse.
Læs mere
3. okt. 2016 12.36
Vejdirektoratet har i dag indgået kontrakt med et europæisk joint venture om milliardopgaven med at bygge en ny højbro og motortrafikvej over Roskilde Fjord syd for Frederikssund.
Læs mere