14/8 2017

Nu går arkæologerne i gang ved Frederikssundsvej

Fra midten af august begynder arkæologerne at undersøge det område, hvor det kommende tilslutningsanlæg ved Frederikssundsvej skal ligge.

De starter med at skrabe det øverste lag muld væk i lange baner på tværs af det areal, hvor tilslutningsanlægget skal ligge for at skabe de såkaldte søgegrøfter. Søgegrøfterne graves med 15-20 meters mellemrum og dækker den fulde bredde af anlægget.

Ved hver søgegrøft graver arkæologerne ned under de øverste lag muld, ofte blot 30-40 cm, hvor jorden som regel er uforstyrret af landbrugsmaskiner. Hvis noget spændende dukker op, for eksempel spor efter oldtidshuse eller gravsteder, vil arkæologerne lave en udgravning med skovle og til sidst skeer og børster for at undersøge fundene nærmere.

Når arkæologerne finder små, flytbare ting, som pilespidser, smykker og potteskår, skal de undersøges og gemmes. Fundene gemmes for eftertiden på museerne, og de mest spændende ting udstilles, så alle kan få dem at se.

Alt det, der ikke kan tages med hjem, for eksempel stolpehuller, gravpladser og diger, bliver registreret. Alle fundene bliver fotograferet, opmålt og noteret på kort. Når alting er registreret fortsætter arkæologerne deres undersøgelser på museer og i laboratorier, så der bliver plads til vejarbejderne.

14. nov. 2017 13.50
I dag besøgte finansminister Kristian Jensen, borgmester John Schmidt Andersen og lokalpolitiker Hans Andersen Fjordforbindelsen Frederikssund. De fik en gennemgang af projektet og en rundvisning på byggepladsen. For en stund var jakkesæt og slips skiftet ud med hjelm og sikkerhedssko.
Læs mere
8. nov. 2017 12.09
Fjordforbindelsen Frederikssund er klar til at finde den leverandør, der skal stå for Danmarks første free flow betalingsanlæg – altså et betalingsanlæg uden bomme og hvor man ikke skal sænke farten, når man passerer. Anlægget skal etableres ved Kronprinsesse Marys Bro over Roskilde Fjord, der åbner i slutningen af 2019.
Læs mere
30. okt. 2017 11.20
De midlertidige dæmninger på begge sider af Roskilde Fjord står lige nu under vand, men heldigvis er vandstanden begyndt at falde. Snart kan vi begynde at pumpe vand væk, få overblik over og udbedre skaderne. Vores entreprenør var heldigvis godt...
Læs mere
25. okt. 2017 13.15
Tusindvis af genstande er blevet udgravet nær Frederikssund og på Hornsherred. Arkæologer fra Museumskoncernen ROMU har gjort store og små opdagelser, inden anlægsarbejdet med Kronprinsesse Marys Bro gik i gang. To dage i november kan interesserede borgere komme tæt på det arkæologiske arbejde.
Læs mere
19. okt. 2017 09.40
Nu kan du følge byggeriet af Kronprinsesse Marys Bro, livet på byggepladsen og de store maskiner i aktion på nærmeste hold. I forbindelse med byggepladsen på Frederikssund-siden har Fjordforbindelsen Frederikssund etableret...
Læs mere
12. okt. 2017 06.39
Her i oktober gentager vi ”På tur med projektchefen”, som er en oplagt mulighed for at komme helt tæt på det store byggeri af Kronprinsesse Marys Bro.
Læs mere
5. okt. 2017 10.43
Når Kronprinsesse Marys Bro over Roskilde Fjord åbner i 2019, bliver det med et såkaldt free flow betalingsanlæg, altså et betalingsanlæg uden bomme og hvor man ikke behøver at sænke farten, når man passerer. Fjordforbindelsen Frederikssund ønsker input fra markedet til betalingsanlægget inden det endelige udbudsmateriale offentliggøres og inviterer alle potentielle leverandører til informationsmøde om udbudsprocessen.
Læs mere
29. sep. 2017 10.45
Den kommende motortrafikvej skal på Tørslev Hage ligge under terræn. For at grave vejen ned skal der etableres støttevægge til at holde på jorden. Det arbejde begynder nu og står på frem til slutningen af foråret 2018.
Læs mere
15. sep. 2017 10.04
27 kollegaer fra det norske Vegvesen besøgte i går Fjordforbindelsen Frederikssund for at få inspiration om håndtering af støj og naboer i byggefasen.
Læs mere
12. sep. 2017 06.32
"Sammen lagde vi et pres på Christiansborg," siger Ole Find Jensen om processen op til den nye fjordforbindelse.
Læs mere