14/8 2017

Nu går arkæologerne i gang ved Frederikssundsvej

Fra midten af august begynder arkæologerne at undersøge det område, hvor det kommende tilslutningsanlæg ved Frederikssundsvej skal ligge.

De starter med at skrabe det øverste lag muld væk i lange baner på tværs af det areal, hvor tilslutningsanlægget skal ligge for at skabe de såkaldte søgegrøfter. Søgegrøfterne graves med 15-20 meters mellemrum og dækker den fulde bredde af anlægget.

Ved hver søgegrøft graver arkæologerne ned under de øverste lag muld, ofte blot 30-40 cm, hvor jorden som regel er uforstyrret af landbrugsmaskiner. Hvis noget spændende dukker op, for eksempel spor efter oldtidshuse eller gravsteder, vil arkæologerne lave en udgravning med skovle og til sidst skeer og børster for at undersøge fundene nærmere.

Når arkæologerne finder små, flytbare ting, som pilespidser, smykker og potteskår, skal de undersøges og gemmes. Fundene gemmes for eftertiden på museerne, og de mest spændende ting udstilles, så alle kan få dem at se.

Alt det, der ikke kan tages med hjem, for eksempel stolpehuller, gravpladser og diger, bliver registreret. Alle fundene bliver fotograferet, opmålt og noteret på kort. Når alting er registreret fortsætter arkæologerne deres undersøgelser på museer og i laboratorier, så der bliver plads til vejarbejderne.

1. okt. 2016 13.16
Det er ikke så tit der gennemføres arkæologiske undersøgelser til vands, men der, hvor højbroen skal bygges, har Vikingeskibsmuseet fra Roskilde gennemført såkaldte marinarkæologiske undersøgelser i Roskilde Fjord i 2014 og 2015.
Læs mere
13. sep. 2016 15.56
Det kræver planlægning, tålmodighed og forsigtige fingre, når arkæologerne endevender jorden under den kommende fjordforbindelse.
Læs mere
9. sep. 2016 05.27
Fem Joint Ventures blev kvalificeret, fire bød på opgaven, og nu har Vejdirektoratet fundet det Joint Venture, som tilbydes opgaven med at bygge den nye bro mellem Frederikssund og Hornsherred.
Læs mere
24. apr. 2016 05.24
Mandag den 25. april satte selskabet Fjordforbindelsen Frederiksund, officielt arbejdet med en motortrafikvej og en ny bro over Roskilde Fjord i gang.
Læs mere
1. dec. 2015 10.12
At broen bliver døbt Kronprinsesse Marys Bro er ingen tilfældighed. Borgerne i Frederikssund og omegn har nemlig selv været med til at navngive den kommende bro over Roskilde Fjord.
Læs mere