13/7 2017

Vi undersøger muligheder for betalingsanlægget

Det er ikke kun på byggepladsen, at arbejdet skrider fremad. Vi er også ved at udarbejde det udbudsmateriale, der skal danne grundlag for den kommende kontrakt om betalingsanlægget.

For at sikre det bedste beslutningsgrundlag for Fjordforbindelsen Frederikssund er vi i gang med en dialogrunde med virksomheder, der kunne være interesseret i at byde på Danmarks første ubemandede betalingsanlæg. Markedsundersøgelsen skal samtidig medvirke til at sikre, at betalingsanlægget udbydes på den mest hensigtsmæssige måde, så der opnås et omkostningseffektivt anlæg.

”Markedsundersøgelsen skal hjælpe os til at sikre et effektivt, brugervenligt og sikkert betalingsanlæg til glæde for alle,” siger formand for Fjordforbindelsen Frederikssund Leif Tullberg.

Da betalingsanlægget bliver ubemandet, betyder det, at der ikke bliver bomme, som det kendes fra for eksempel Storebælt og Øresundsbroen. En del af markedsundersøgelsen omfatter derfor at undersøge mulige betalingsmetoder – herunder, hvordan man på den bedste mulige måde sikrer, at trafikanterne betaler for deres overfarter.

Fakta om processen

  • Vi udsendte den 14. juni 2017 et baggrundsdokument og et dialogoplæg til over 30 virksomheder, som kunne være interesserede i at byde på udbuddet af kontrakten om betalingsanlægget. De interesserede fik en frist på tre uger til at svare på dialogoplægget.
  • Fristen udløb den 5. juli 2017, hvor i alt 11 virksomheder vendte tilbage med svar. Virksomhederne kommer fra Danmark, Norge, Sverige, Østrig, Frankrig, Spanien, Italien, Portugal og Israel.
  • Vi gennemgår nu svarene og forventer at gennemføre endnu en markedshøring i september eller oktober. Vi forventer at udsende udbudsmaterialet i november 2017.
26. apr. 2017 09.04
“Hvis vi er de eneste, der kommer til at betale for at køre over en lokal bro, så kommer vi ind på Christiansborg med høtyvene - det var ikke det, vi aftalte.”
Læs mere
7. apr. 2017 09.26
Den forhenværende borgmester, Ole Find Jensen, mener ikke at Frederikssund skal være det eneste sted, hvor der er brugerbetaling.
Læs mere
13. mar. 2017 07.41
Godt 100 mennesker besøgte i torsdags åben udgravning ved Dysseholm, hvor arkæologerne fra Roskilde Museum fortalte om udgravningen og dens resultater. I løbet af ugen lagde fem skoleklasser desuden vejen forbi for at lære mere om arkæologiarbejdet og fordums tid. Børnene fik lov selv at grave i jorden, og selv om fundene mest bestod af regnorme og småsten, fandt de alligevel flere stykker trækul fra vikingernes ildsteder og flintestykker, der tydeligvis var bearbejdet af mennesker.
Læs mere
10. mar. 2017 07.12
ROMU's arkæologer har på en af deres udgravninger ved Fjordforbindelsen fundet en thorshammer-amulet i jern fra vikingetiden. Thorshammeren har et øsken, så den har kunnet bæres som smykke og blev fundet i en lille nedgravet bygning, et såkaldt grubehus.
Læs mere
6. mar. 2017 08.51
Vejdirektoratet har den seneste tid været i gang med at etablere vandhuller og rense og udvide de eksisterende vandhuller omkring det kommende bro- og vejanlæg. Vandhullerne skal beskytte naturen, så især padderne i området forsat har gode leve- op yngleforhold.
Læs mere
2. mar. 2017 16.33
Arkæologerne fra Roskilde Museum (ROMU) er i øjeblikket i gang med en større udgravning ved den kommende broforbindelse over Roskilde Fjord, og der er gjort flere spændende fund. Få et indblik i, hvordan arkæologerne arbejder og hvilke fund, de har gjort, når vi i uge 10 åbner udgravningen Dysseholm for både skoleklasser og andre interesserede.
Læs mere
1. mar. 2017 08.52
Læs mere
24. feb. 2017 11.10
Tina forventer en større sammenhængskraft i kommunen, et styrket fællesskab og en større oplevelse af en fælles kommune.
Læs mere
22. feb. 2017 10.15
Vi er klar til at åbne Informationscenter Fjordforbindelsen Frederikssund på Østersvej 4 i Frederikssund. Det sker tirsdag den 28. februar kl. 16.00 – 18.00.
Læs mere
15. feb. 2017 10.13
Vi vil gerne informere dig om anlægsarbejdet og Fjordforbindelsen på en relevant måde. Derfor håber vi, at du vil svare på nogle spørgsmål om, hvad du ønsker dig af kommunikation fra Vejdirektoratet
Læs mere