Mød Daniel Jiro Ayala

Hvilken rolle har du på projektet?

Jeg arbejder som ”Environmental Manager”, hvor min professionelle rolle både inkluderer at tage vare på de naturlige miljøer og sikre, at vi lever op til gældende miljøregler. Og samtidig sørge for, at anlægsaktiviteterne er i overensstemmelse med bæredygtige udviklingsprincipper.

Hvordan ser en almindelig dag ud for dig?

Der er ikke to dage, der er ens. Det er med til at gøre det til et spændende job og arbejdssted. Vi har nogle ”standard” miljøforhold, som kræver daglig overvågning, fx at overvåge planter og dyrs levesteder for at sikre, at vi passer godt på dem, mens vi bygger.

Vi bygger i et Natura 2000-område, som er et område med særlig værdifuld natur. Det kræver naturligvis en ekstra opmærksomhed og varsomhed fra vores side. Min normale dag går også med at udarbejde adskillige rapporter til dokumentation. På heldige dage skal jeg snorkle i fjorden for at overvåge og vurdere fiske- og ålegræs-status.

Hvorfor har du valgt at komme til Danmark og arbejde på den nye fjordforbindelse?

Jeg flyttede hertil for et stykke tid siden af de sædvanlige årsager: kærlighed og arbejde. Og jeg blev hurtig forelsket i det her land, hvor alt fungerer. Jeg besluttede mig for at arbejde på Fjordforbindelsen Frederikssund, da det kombinerer min professionelle og personlige interesse for biologi og anlægsprojekter perfekt.

Hvad er det bedste ved at være med til at bygge fjordforbindelsen?

Hm, det er svært at vælge. Men vi har et super team kendetegnet af samarbejde og hjælpsomhed, og det gør det til en meget behagelig og konstruktiv arbejdsplads.

Når jeg tænker på Danmark, tænker jeg …?

Selvfølgelig de tre L’er: Lego, Leverpostej and the Little Mermaid (Den Lille Havfrue)! Spøg til side, så synes jeg faktisk, at jeg er heldig og glad for at bo i denne lille del af verden, hvor folk generelt er tilfredse, og hvor der er et stort socialt sikkerhedsnet, som sikrer vores velfærd.

Daniel Jiro Ayala er ”Environmental Manager” på Fjordforbindelsen Frederikssund og er civilingeniør og marinebiolog og biodiversitet specialist.