Fuglelivet i Roskilde Fjord trives upåvirket af den nye bro

Foto: E.M. Jacobsen.

Fuglene trives godt omkring Roskilde Fjord og gjorde det også under anlæggelsen af Kronprinsesse Marys Bro. Det viser uvildig rapport.

Roskilde Fjord er udpeget som fuglebeskyttelsesområde af hensyn til en række arter af ynglende og rastende fugle. Dermed indgår fjorden i det internationale Natura 2000 netværk. Derfor skulle Vejdirektoratet være ekstra påpasselige i forbindelse med anlæg af Kronprinsesse Marys Bro ved Frederikssund.

Og en ny undersøgelse viser, at den opgave er lykkedes. Fuglelivet omkring fjorden trives og har det godt.  

”Der er foretaget fugletællinger i området i seks sæsoner – to gange før anlægsarbejdet gik i gang, to gange under anlægsarbejdet og to gange efter broen stod færdig. Fugletællingerne viser, at anlægsarbejdet og broens tilstedeværelse indtil videre har haft en meget lille eller ingen indflydelse på fuglenes antal og fordeling i optællingsområdet,” siger Agnete Jørgensen, biolog i Vejdirektoratet.  

Roskilde Fjord og området omkring Kronprinsesse Marys Bro har stor betydning for især blishøne, pibeand, knopsvane, gråand, ederfugl og hvinand. Arternes relative fordeling gennem de seks optællingssæsoner har været stort set den samme, både før, under og efter anlægsperioden.  
 

Knopsvaner med Tørslev Hage i baggrunden, syd for broen, august 2019. Foto: E.M. Jacobsen.
 

I projektets VVM-redegørelse forventede man, at anlægsarbejdet ville have en negativ effekt på fuglelivet i og omkring Roskilde Fjord i 3 – 4 sæsoner. Dels på grund af forstyrrelser og støj fra maskiner og øget sediment i vandet med heraf følgende påvirkning af fuglenes fødekilder. Det har dog vist sig ikke at være tilfældet.

”Den sammenfattende rapport fra vores rådgiver viser, at påvirkningen af anlægsarbejdet ikke har været så markant, at det har givet sig udslag i store ændringer i fuglenes fordeling i fjorden, og det er vi naturligvis både rigtig glade for og tilfredse med,” siger Agnete Jørgensen.

Eneste undtagelse fra det generelle billede gælder pibeand, hvor der er observeret en faldende tæthed i området omkring broen i anlægsperioden. En nærmere analyse af pibeandens tilstedeværelse bekræfter dog ikke, at dette specifikt kan tilskrives anlægsarbejderne eller broens tilstedeværelse.

Samme rådgiver har undersøgt forekomster af flora og fauna blandt andet af ålegræs i Roskilde Fjord både før, under og efter anlæg af Kronprinsesse Marys Bro.

”Her viser de opfølgende undersøgelser i 2020, at påvirkningen i området var midlertidig og at omfanget af påvirkningen kun var lokalt omkring byggepladsen. Vores rådgiver vurderer, at der er sket en naturlig reetablering, hvorved området er blevet genkoloniseret af flora og fauna. Det er dejligt, at vi har kunnet bygge Kronprinsesse Marys Bro uden at genere natur og dyr,” slutter Agnete Jørgensen.
 

Pibeænder ved Skallestranden nord for broen, 2018. Foto: Steen Højmark-Jensen.

Fakta

Fugletællingerne er foretaget af WSP Danmark A/S (tidligere Orbicon A/S)  

I november 2020 er der lavet en rapport, der sammenfatter resultaterne af seks års fugletællinger omkring Ny Fjordforbindelse over Roskilde Fjord.  

I marts 2015 indgik Vejdirektoratet en aftale med Orbicon A/S (senere WSP) om at vurdere konsekvenser for rastende fugle af den nye broforbindelse, herunder om antagelserne fremsat i VVM-redegørelsen stemmer overens med den faktiske udvikling. Opgaven har bestået bl.a. af månedlige fugletællinger af rastende fugle i den del af Fuglebeskyttelsesområdet. Fugletællinger er foretaget af 2 lokale medlemmer af DOF (Dansk Ornitologisk Forening)    

I VVM-redegørelsen for Ny Fjordforbindelse over Roskilde Fjord (Vejdirektoratet 2010) står der bl.a. at der vil kunne forekomme påvirkninger af habitatforhold og forstyrrelser fra anlægsaktiviteter for fjordens rastende fugle igennem 3-4 rasteperioder. Fugletællingerne tyder imidlertid på, at den faktiske påvirkning har været mindre end det forventede.  

Baggrunden for fugletællingerne er bl.a., at Roskilde Fjord er udpeget som fuglebeskyttelsesområde af hensyn til en række arter af ynglende og rastende fugle, for hvilke den danske stat er forpligtet til at opretholde en gunstig bevaringsstatus. Roskilde Fjord indgår dermed i det internationale Natura 2000 netværk.  

Roskilde Fjord er raste- og fourageringsområde for et stort antal vandfugle. Området har således international betydning for sangsvane, knopsvane, troldand, hvinand, stor skallesluger og blishøne, der alle er på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet Roskilde Fjord. Herudover ses taffeland, pibeand og gråand hyppigt rastende i fjorden.