Masser af beton til Marbækvej
I morgen støber vi de to brodæk til den underføring, der skal føre Marbækvej under den kommende motortrafikvej.
Arbejdet med brodækket og hele rampeanlægget ved Marbækvej gik i gang i marts 2018, og vil fortsætte en rum tid endnu. I morgen støber vi ”låget” af den underføring, der fører Marbækvej under motortrafikvejen.
Arbejdet med ramper og rundkørsler på hver side af motorvejen er også i fuld gang. Den ene rundkørsel er allerede så godt som færdig med det første lag asfalt og kantsten.
Brodækket
Hvert brodæk måler 30 x 32 meter, og i morgen vil betonbilerne komme i en lind strøm. Der skal bruges meget beton til brodækket – i alt 723 m3. Det svarer til indholdet af omkring 75 betonbiler.
Når dækket er fyldt op med beton, skal det hærde i 10-12 dage. Derefter kan formen fjernes.